Når “skallen” krakelerer, og vi ser lyset

  • Post author:

For nylig havde jeg en smuk sjæl på briksen – i et forløb af 7 healinger (karmaforløb).

I sit klarsyn fik hun vist, at det nu er tid at ryste de sidste “skaller” af sig og lade sløret falde, så hun kan stå i sin fulde power og potentiale af lys og kærlighed 🔥💖

Det mindede mig om, at jeg længe har haft lyst til at visualisere dét at “vågne op” og blive opmærksom på, at der er så meget mere potentiale i os alle, end det, som vi mærker i 3. dimension.

Derfor denne tegning med en smuk sjæl, som titter ud af sin 3D skal – på vej til at bryde ud af skallen, og stå i det smukkeste lys af betingelsesløs kærlighed, også kaldet 5. dimension+ 🥰

Moder Jord og alle mennesker, som er inkarneret lige nu, oplever en kæmpe opvågning, hvor lyset strømmer ind til os fra Universet 🌌

Processen tog fart i 2012, hvor der energetisk blev åbnet op for lysportaler flere steder på Jorden. Flere og flere portaler åbner sig frem til 2032 💫

Lige nu er vi halvvejs i denne 20 årige periode, og der er mere højtvibrerende lys i Moder Jord og i alle os, som bor her, end nogensinde ⭐️

Derfor er vi også mange, som har mærket en forandring hos os selv i de seneste år – eller begynder at mærke sig selv på en anden måde ❤️

Flere og flere oplever en trang til at “finde hjem i sig selv”, og får sværere ved at gå på kompromis.

Det er en transformationsproces, hvor man kan få behov for støtte undervejs for at forstå, hvad det er, der sker 🥰

Det er en tid, hvor der er behov for at være selvkærlig og prioritere selvomsorg for at give plads til sin transformation fra 3D til 4D og 5D+ 💖

Det er et farvel til frygt, bekymringer, fastlåste tanker og mønstre 🔥

Det er goddag til flow, tillid, samskabelse, sjælsvisdom og sjælspotentiale 🌟

Skriv et svar