Kvindecirkler i Silkeborg ☀️

Med den dybeste taknemmelighed i hjertet, har jeg stået i spidsen for 10 åbne kvindecirkler i Elses skønne lokaler i Collageriet i Silkeborg siden september 2023.

Den 10. cirkel blev sluttet af på smukkeste vis den 13. august 2024.

I januar 2025 flyttede jeg med min familie til ny adresse på Ingerslevvej 10 i Lemming (nord for Silkeborg), og jeg kan nu invitere til kvindecirkler i mit hjem. Det er en stor drøm, som går i opfyldelse.

Dato for kvindecirkler:

Mandag 20. oktober 2025 kl. 19-21 | Overgange, fx overgangsalder book her
Mandag 17. november 2025 kl. 19-21 | Mørke & Lys book her
Mandag 15. december 2025 kl. 19-21 | Tilgivelse book her
Mandag 19. januar 2026 kl. 19-21 – book her
Mandag 16. februar 2026 kl. 19-21 – book her
Mandag 16. marts 2026 kl. 19-21 – book her
Mandag 20. april 2026 kl. 19-21 – book her
Mandag 18. maj 2026 kl. 19-21 – book her
Mandag 22. juni 2026 kl. 19-21 – book her

Jeg har gerne et tema for den enkelte cirkel. Et tema, som er afstemt med tiden som vi er i, fx årstiden – men temaet kan også være efter ønske fra jer, som deltager i kvindecirklerne, og derfor er jeg altid taknemmelig for ønsker og forslag til et tema 🙏

Rammen vil altid tage afsæt i min gyldne vej som healer og bevidstheden om, hvordan vi bliver en mester i vores eget liv, når vi finder vejen hjem i os selv – ind i vores hjertelys 💗

I kvindecirklerne vil vi være indhyllet og beskyttet af et helligt rum, hvor det kun er lysvæsner, som tjener Gudskilden og det evige levende lys, som har mulighed for at være til stede.

Vi vil sidde i dette hellige rum, og drøfte det, som vi må have på hjerte. Jeg indleder gerne med at fortælle, hvordan jeg oplever vores verden lige nu – altså en form for energetisk “vejrudsigt”.

Vi kan dele ud af de redskaber som er nyttige, når vi – med energibevidsthed – har behov for at kunne opbygge eller bevare en høj frekvens i vores energikrop, og kunne stå som lysende lanterner, selv når verden omkring os kan synes at være kaotisk.

En kvindecirkel er for dig:

💗Der ønsker at mærke dit hjertelys
💗Der ønsker at arbejde med dit indre barn
💗Der ønsker, at arbejde med energibevidsthed og mærke, hvordan selvomsorg og selvkærlighed kan åbne døren for din indre power og sjælskontakt – din intuition.

Kvindecirklen vil være et fortroligt rum for jer, som er med.

Det praktiske:

Der er plads til 10 smukke sjæle i hver cirkel. Cirklen lukkes ved de første 10 tilmeldte.

Pris: 250 kr. pr. deltager i hver enkelt cirkel.

Sted: Ingerslevvej 10, 8632 Lemming (10 km nord for Silkeborg)

Tilmelding: Følg tilmeldingslinket ud for hvert event.

Der kræves ikke nogen forudgående viden om energiarbejde og energibevidsthed – blot lysten til at være med.

Kærligst, Anna Marie 💗