Åbne kvindecirkler i Silkeborg ☀️

Med den dybeste taknemmelighed i hjertet, har jeg stået i spidsen for 10 åbne kvindecirkler i Elses skønne lokaler i Collageriet i Silkeborg siden september 2023.

Den 10. cirkel blev sluttet af på smukkeste vis den 13. august 2024 🙏

Til januar 2025 flytter jeg med min familie til ny adresse på Ingerslevvej 10 i Silkeborg, hvor der bliver plads til at invitere til kvindecirkler i mit hjem. Det er en stor drøm, som går i opfyldelse ✨ Følg derfor med her på siden, hvor datoer for kvindecirkler bliver lagt op💗

Rammen vil altid tage afsæt i min gyldne vej som englehealer og bevidstheden om, hvordan vi bliver en mester i vores eget liv, når vi finder vejen hjem i os selv – ind i vores hjerte 💖

I kvindecirklerne vil vi arbejde sammen med englene og de øvrige højtvibrerende energier ✨️

Vi vil sidde i lysportaler og åbne et healingfelt, hvor vi hver især modtager præcis den healing, som vi har behov for.

Vi vil snakke om den tid, som vi befinder os i – tiden for Moder Jords opstigningsproces fra 2012 til 2032, og hvordan det påvirker os alle sammen ⚛️

Vi vil dele ud af de redskaber som er nyttige, når vi – med energibevidsthed – har behov for at kunne opbygge eller bevare en høj frekvens i vores energikrop, og kunne stå som lysende lanterner, selv når verden omkring os kan synes at være kaotisk 💎

En kvindecirkel er for dig:

Der er nysgerrig på englene og de øvrige højtvibrerende energier 😊
Der ønsker, at arbejde med energibevidsthed og mærke, hvordan selvomsorg og selvkærlighed kan åbne døren for din indre power og sjælskontakt – din intuition 💎

Kvindecirklen vil være et fortroligt rum for jer, som er med.

Det praktiske:

Der er plads til 10 smukke sjæle i hver cirkel. Cirklen lukkes ved de første 10 tilmeldte.

Pris: 250 kr. pr. deltager i hver enkelt cirkel.

Sted: Ingerslevvej 10, 8632 Lemming (10 km nord for Silkeborg)

Tilmelding: Følg tilmeldingslinket ud for hvert event ✨

Der kræves ikke nogen forudgående viden om engle og højtvibrerende energier – blot lysten til at være med ☀️

Kærligst, Mie 💖