Lemurien – dans – glæde

Når jeg er kanal for healing i samarbejde med de højtvibrerende energier sker det ofte, at Lemurien energien træder ind i feltet 🩷

Jeg mærker det i min klarfølelse som en intens trang til at danse… ser for mig, hvordan armene hæver sig op over hovedet i feminine bevægelser, imens hofterne vugger fra side til side 💃 (og nej… jeg er ikke god til at danse… men jeg elsker det alligevel 😅)

Lemurientiden ligger cirka 260.000 år tilbage i tiden. Lemurien var et afgrænset område på Moder Jord, hvor der blev sået frø (krystaller) for den langt senere – og mere kendte Atlantis tid.

Vi som var inkarneret i Lemurien, var her på Moder Jord som en højtvibrerende energi.Vi var her for hjælpe naturen og dyrene.

Vi havde et tæt samarbejde med krystaller. Derfor siger man også, at det hellige bjerg – Lemurienbjerget – indvendig er en krystalgrotte fyldt med funklende krystaller.

Lemurientiden var præget af feminin energi og landskabet bliver ofte sammenlignet med Hawaii.

Her efter sommerferien har jeg nærmest oplevet et tema med Lemurien energien i healingsfeltet. Energien kommer ind for at skabe balance imellem den maskuline og den feminine side i vores energikrop 💎

Ved den seneste healing var det som om, at der blev forløst en hinde imellem den højre og venstre hjernehalvdel, da energikroppen var kommet i balance. Det var meget intenst at opleve. Energien kunne flyde frit ⭐️

Da jeg sad i kanalen kom følgende budskab til os alle – fra Lemurien energien:

💎 Vi er frie
💎 Vi skal danse – alle sammen – børn, unge, voksne, ældre
💎 Vi skal danse vores egen dans. Vores egne trin. Den dans som gør glad.
💎 Vi skal huske at glædes

Fortsæt med at læseLemurien – dans – glæde

Vores KERNE – vores LYS – vores FLAMME

Vi har alle sammen en kerne af lys – vores indre flamme af gyldent lys, som er i os fra den dag vi blev født – inkarneret i en fysisk krop på Jorden 🌍

Dette indre lys kan nogle gange være svært at mærke i en hektisk hverdag, hvor vi ofte løber rundt i et hamsterhjul, og har svært ved at finde tid til den selvomsorg og ro, som skal til for at mærke egne behov, ønsker og drømme 🥰

Det indre lys kan være “pakket” ind i lag af uhensigtsmæssige mønstre, rutiner og vaner, som kan skabe ubalance i energikroppen, og vi kan føle os tunge og triste 😥

Englehealing hjælper med at fjerne de blokeringer, som skaber ubalancen 😇

Man kan sige, at der fjernes – eller løsnes – et “lag fra løget”.

Ved regelmæssig healing, kan man opnå en bedre kontakt til sin kerne af lys, en energibevidsthed, hvor det bliver naturligt at mærke, om det er ens egen energikrop, som er “tung”, eller om det er energi fra ens omgivelser, der påvirker energikroppen 🔥

❤ 🧡 💛 💚 💙 💜 🩶

Fortsæt med at læseVores KERNE – vores LYS – vores FLAMME

DE 7 CHAKRAER

Kender du de 7 primære chakraer?

De er en del af kroppens energicenter, og kan betragtes som energihjul. Når chakraerne er i balance, flyder energien frit.

De cirkulerer langs rygsøjlen og har hver sin farve.

🤍 Kronechakraet (toppen af hovedet)
💜 Pandechakraet (panden)
💙 Halschakraet (halsen)
💚 Hjertechakraet (ved hjertet)
💛 Solar plexus (over navlen)
🧡 Harachakraet (underlivet)
❤️ Rodchakraet (halebenet)

De 3 nederste chakraer er vores fundament, som forbinder os til jordens energifelt – Moder Jord 🌍

Det er via balance i rodchakraet, harachakraet og solar plexus, at vi sikrer jordforbindelse – grounding 🌱

De fleste af os går med ubalancer i vores nederste chakraer, og derfor starter en healing hos mig altid ved fødderne, og derfra “op” igennem chakraerne – og afslutning ved fødderne.

Der er yderligere 5 chakraer, som er i fokus under en healing. Dem skriver jeg snart om i et andet indlæg 🌟❤️🌟

PS… hvis du vil vide mere om jordforbindelse og grounding, så scroll længere ned på siden, hvor et af mine første indlæg handler om grounding 😊

Fortsæt med at læseDE 7 CHAKRAER