Mit nye – oprindelige – navn

Jeg er født i december 1970 i soltegnet Skytten. Mine forældre gav mig navnet Anna Marie – efter min vise og smukke, nu afdøde, mormor.

Som omstændighederne var dengang, skulle min mor starte på arbejde igen, allerede da jeg var 5 uger gammel. Jeg blev derfor døbt lige efter nytår i januar 1971, og startede derefter i vuggestue.

I vuggestuen syntes en pædagog, at det var nemmere at kalde mig Mie. Det kan jeg naturligvis ikke selv huske, men har fået det fortalt af min mor.

Jeg har spurgt min mor, hvorfor min mor og far lod det ske. Hvorfor de ikke “kæmpede” for Anna Marie?

Hun har nyligt fortalt mig, at de forsøgte alt, hvad de kunne – og kaldte mig Anna Marie derhjemme. Men de “gav op”, da nogle af mine første ord var “mig Mie”.

Påvirket af min dagligdag i vuggestuen har jeg derfor – ubevidst – selv truffet et valg om at hedde Mie.

Jeg hed dog – officielt – Anna Marie, indtil jeg fyldte 18 år. På det tidspunkt havde jeg været så træt af at blive “kaldt op” som Anna Marie i hele min skolegang, fordi det stod på de officielle lister. Jeg valgte derfor at søge en navneændring til Mie.

Jeg har levet rigtig godt med Mie, indtil for cirka 1 år siden. Der var noget i mig, som begyndte at røre på sig i forhold til mit oprindelige navn. Jeg har altid været stolt af min mormor, og havde også en stolthed over at være opkaldt efter hende, og jeg har en række af smukke porcelænstallerkener og skåle, som blev lavet til mig som helt lille – af min farmors søster, og hvor der står Anna Marie på dem alle.

På billedet ses én af tallerknerne, som min farmors søster malede til mig i 1970’erne. Hun havde ikke helt styr på stavningen af mit navn, men hendes hjertelige og kærlige hensigt kan mærkes, og jeg er dybt taknemmelig for de – for mig – uvurderlige minder om den gren af min familie, og mit navn 💗

Jeg lovede mig selv at bruge god tid på at mærke efter, om jeg skulle tage mit oprindelige navn tilbage.

I sommer faldt det på plads. Jeg kunne mærke, at jeg er klar til at tage mit navn tilbage. At bære det. Jeg besluttede derfor, at navneændringen skulle ske inden min kommende fødselsdag – i december.

Jeg kan love dig for, at det går hurtigt – at søge og modtage sit nye navn. Det tog 1 døgn fra jeg søgte online, til jeg fik besked af det lokale sognekontor.

Jeg kan derfor med den dybeste taknemmelighed og stolthed i hjertet fortælle, at jeg nu ER Anna Marie 💗

Hvad sker der så nu?

Ja – der er en perlerække af ting at tage stilling til 😊

Som min kæreste spurgte mig forleden dag… Hvad skal jeg kalde dig, nu?

Jeg svarede – og det gælder for jer alle sammen, at det står jer frit for at kalde mig Mie eller Anna Marie.

For mig er det naturligt at gøre plads til begge navne, som jo lever og bor stærkt i mig, af hver sin årsag 💗

Det er i forhold til mit indre, mit hjerte – min power i både den fysiske, den følelsesmæssige, den mentale og den åndelige krop, at jeg har behov for at være Anna Marie.

Jeg ændrer derfor mit navn for klinikken, som nu hedder “Anna Marie Dreier – Healer” 💗

Processen med at ændre navnet, er i gang, men det vil nok tage et stykke tid, før der er fuldt gennemslag på ændringen i forhold til fx hjemmesiden og sociale medier.

Fortsæt med at læseMit nye – oprindelige – navn

Uhensigtsmæssige mønstre

I aftes mødtes jeg med de smukkeste sjæle i min kvindecirkel, som blev dannet før sommerferien 🙏

Det var en magisk aften, hvor temaet var uhensigtsmæssige mønstre – og hvor svært det kan være at bryde et uhensigtsmæssigt mønster, selv når vi har fået en bevidsthed om det 🥰

Som indledning læste jeg følgende fortælling op i cirklen – en fortælling om en dame, som deltog i en workshop, hvor hun skulle beskrive sit liv i 5 kapitler – “Gå ned ad en anden vej” 💖

Fortællingen ligger på Youtube – Dr. Wayne Dyer “Walk down another street”

Her kommer min version – på dansk:

Kapitel 1:
Jeg går ned ad vejen. Der er et dybt hul. Jeg falder i. Er hjælpeløs. Det tager lang tid at finde ud og op af hullet.

Kapitel 2:
Jeg går ned ad den samme vej. Der er et dybt hul. Jeg lader som om, at jeg ikke ser det. Jeg falder i – igen. Jeg kan ikke tro det… samme sted… og der er ikke min skyld! Det tager lang tid at komme op af hullet.

Kapitel 3:
Jeg går ned ad den samme vej. Der er et dybt hul. Jeg ser hullet. Jeg falder i – igen. Det er en vane. Mine øjne er åbne. Jeg ved, hvor jeg er. Det er min egen skyld. Jeg kommer ud og op af hullet med det samme.

Kapitel 4:
Jeg går ned ad den samme vej. Der er et dybt hul. Jeg går uden om hullet.

Kapitel 5:
Jeg går ned ad en anden vej ❤️

Fortsæt med at læseUhensigtsmæssige mønstre

NEUTRALITET

Mon ikke de fleste af os kender til oplevelsen af at tage stilling til alt og alle omkring os?

At vi – mere eller mindre bevidst – forholder os til mennesker og begivenheder, både tæt på og langt fra.

At vi forholder os til det, som vi kan gøre noget ved… Men også forholder os til det, som vi ikke kan gøre noget ved.

At vi falder ind i et mønster af negative tanker overfor en person eller begivenhed, som vi egentlig har sagt “farvel” til, men som “popper op” i et tilfældigt møde på vores vej, eller i en omtale fra andre…

De fleste af os trækker på et mønster, hvor vi altid forholder os – enten positivt eller negativt – til mennesker eller begivenheder omkring os.

Det er helt naturligt, da positiv og negativ er hinandens modpoler ☯️

De færreste af os trækker på neutralitet.

Min oplevelse er, at det kræver bevidsthed at være neutral.

En bevidsthed om ikke at lade sig rive med, eller lade sig manipulere med.

En bevidsthed om at træne neutralitet, så det kan blive mere naturligt at være neutral.

En bevidsthed om, hvad vi bruger vores energi til… i kærlig opmærksomhed på, at det vi lyser på – det får vi mere af 🌞

Lys på det, du ønsker mere af ⭐️

Vær neutral overfor det, som ikke er hensigtsmæssigt for dig, og som ligger udenfor din “banehalvdel” 🥰

❤🧡💛💚💙💜🤍

Fortsæt med at læseNEUTRALITET