Tiden lige nu 💫

Jeg elsker at følge alle de smukke sjæle, som arbejder bevidst med energi, uanset om de har en baggrund i englehealing som mig – eller når det er smukke sjæle, der er blevet kaldet til bevidst energiarbejde via astrologi, shamanisme, kvantefysik, yoga, feng shui, kunst… og ja – jeg kunne blive ved.

Det handler altsammen om energi – og energibevidsthed 💫

Vi er blevet tiltrukket og kaldet af hver vores vej… men vores essens er den samme 💫

På den måde er der også en vej ind i forståelsen af energi for os alle sammen, for når vi lytter til hjertet og vores intuition, så vil vi blive ført derhen, hvor vi kan få vores læring 💫

Præcis som da jeg begyndte at tegne engle – og bare måtte vide mere… og mere. Jeg vidste bare, at det var min vej 💫

Jeg nyder at følge med i andre smukke sjæles opslag og præsentation af energiarbejdet, og hvilken betydning energierne har for os alle. Vi er jo energi 💫

Jeg har derfor haft fornøjelsen af at lytte til en YouTube video med min personlige favorit indenfor astrologi og tiden lige nu – Astrolog Pam Gregory (engelsk).

Her kommer essensen… nænsomt fortolket af mig:


I går var Venus direkte og Jupiter i retrograd. Når Jupiter bevæger sig i retrograd, vil der være 6 planeter i retrograd.

Det tilskynder til at kigge indad. Et tjek af – og opmærksomhed på – vores egne tanker og følelser i de kommende måneder i forhold til alt det, der er sket i de seneste år, især tidligere i år.

Hvis vi så det fra et højere perspektiv, ville vi så gentage disse handlinger og adfærd?
Handlede vi for det højeste gode af alle?
Handlede vi ud fra kærlighed eller frygt?

Når planeterne begynder at bevæge sig direkte senere i år, vil vi have chancen for at ‘rette vores kurs’, hvis det er nødvendigt.

Vær bevidst, kærlig og vis i dine valg og beslutninger!

Det betyder ikke nødvendigvis, at du vil opleve ro omkring dig.

Det er sandsynligt, at tiden vil opleves som kaotisk og turbulent, fordi der strømmer mere og mere højfrekvent lys ind på planeten, og nogle mennesker vil føle behov for at foretage desperate valg og handlinger.

Hold dig væk fra frygten, hvad end der sker.

Arbejd indefra og ud, ikke udefra og ind.

Vid, at du skaber din egen virkelighed.

Din egen frekvens er alt. Alt kommer derfra.

Når først du har sat din kompasnål på glæde, kærlighed, fred, medfølelse og taknemmelighed, er det den slags oplevelser, du vil fortsætte med at møde.

Du kan kun opleve den virkelighed, som du er et frekvensmatch med. Det er en af Universets love.

Vi vil være i stand til at observere begivenheder, der udspiller sig i 3D (3. dimensions energi), og som sandsynligvis vil være “skræmmende ting”, men observer med neutralitet og fortsæt med at skabe din mere kærlige verden, især med andre på din frekvens. Vi gør bemærkelsesværdige fremskridt.

Gå ind i stilheden, elsk stilheden.

Gå med bare fødder i græsset.

Vær i ærefrygt og undren over naturen, fuglesang, spindelvæv og små skift i årstiderne.

Tal med dyrene og planterne.

Kig dybt ind i en blomst.

Se solnedgange og solopgange.

Elsk al Gaias magi som et organisk væsen. Hun guider os hjem.

Hele videoen kan ses her: Pam Gregory – Astrolog

Fortsæt med at læseTiden lige nu 💫