Julen – lyset og hjerternes fest ✨❤️✨

Forleden eftermiddag drak jeg kaffe sammen med et menneske
som jeg holder meget af ❤️

Vi talte om juleforberedelse og juleforventninger – midt i denne søde juletid 🎄

Hun fortalte, at hun netop havde lyttet til en udsendelse, hvor temaet også var jul – med alt det, som hører til af forventninger til sig selv og hinanden. Alle de traditioner, som forventes overholdt – også selvom de måske kunne trænge til et eftersyn 🥰

En af deltagerne fortalte, at hun putter en seddel i sin lomme, når hun drager afsted til julekomsammen i familiens skød. På sedlen står ”kærlighed” ❤️

Hvis det skulle hænde, at der opstår en situation – måske et gammelt mønster, som man gerne vil bryde ud af, så griber hun lige om sedlen i sin lomme. Sedlen med kærlighed ❤️

Hun flytter dermed bevidst sin opmærksomhed til at være i situationen med kærlighed – til sig selv og til familien omkring sig ❤️

Mon ikke vi alle kan have glæde af en seddel med kærlighed i lommen? ❤️

Det kunne også være en krystal. En fingerring. En halskæde ❤️

Blot det at have et symbol på sig. Noget, som vi kan holde fast i, når vi indgår i relationer, hvor alle har den bedste intention – men hvor følelser, forventninger og traditioner kan være på spil 🥰

Med ønsket om en glædelig jul i lys og kærlighed til os alle ✨❤️✨

Fortsæt med at læseJulen – lyset og hjerternes fest ✨❤️✨