Udesidning 🌳✨️💚
Jeg har længe gået med en drøm om at sidde ude en helt nat igennem – og da det viste sig, at min englesøster, Katrine, havde samme drøm… ja så måtte vi jo gøre noget ved det 💚
Der findes et hav af beskrivelser om udesidning (eller “sitting”), men helt basic så handler det om at sidde et fredfyldt sted i naturen fra solnedgang til solopgang – i stilhed 🌳
Derfor er det også mest optimalt at starte ud med en udesidning i forår og sommer, hvor nætterne er korte… men det kunne vi jo ikke vente på 😅
Vi havde aftalt at slå et telt op, hvis det skulle blive nødvendigt at søge ly… måske sove i løbet af natten 🏕
Ligeledes bål indtil vi havde fået os arrangeret 🔥
Det lykkedes os at sidde i absolut stilhed indtil kl. 22.22.
Der måtte jeg omrokere – og ned at ligge. Det blev på mit liggeunderlag, godt pakket ind i flere lag tøj, silkepose, sovepose og tæppe 🥰
Det blev en herlig udsigts “platform” med kig til stjernehimlen igennem trækronerne – wauw, hvor var det smukt 🙏✨️🌳
Således gik resten af natten med skiften imellem at blunde hen, være i en drømmelignende tilstand, og være helt vågen – med kig til himlen, lytte til skovens lyde 🐦🌳✨️
Det var en magisk oplevelse, og det kan anbefales 💖
Som jeg læste et sted: Man trækker ikke stikket ud, når man kobler sig med naturen… man sætter stikket i – lader batterierne op igen 🥰💚