NEUTRALITET

Mon ikke de fleste af os kender til oplevelsen af at tage stilling til alt og alle omkring os?

At vi – mere eller mindre bevidst – forholder os til mennesker og begivenheder, både tæt på og langt fra.

At vi forholder os til det, som vi kan gøre noget ved… Men også forholder os til det, som vi ikke kan gøre noget ved.

At vi falder ind i et mønster af negative tanker overfor en person eller begivenhed, som vi egentlig har sagt “farvel” til, men som “popper op” i et tilfældigt møde på vores vej, eller i en omtale fra andre…

De fleste af os trækker på et mønster, hvor vi altid forholder os – enten positivt eller negativt – til mennesker eller begivenheder omkring os.

Det er helt naturligt, da positiv og negativ er hinandens modpoler ☯️

De færreste af os trækker på neutralitet.

Min oplevelse er, at det kræver bevidsthed at være neutral.

En bevidsthed om ikke at lade sig rive med, eller lade sig manipulere med.

En bevidsthed om at træne neutralitet, så det kan blive mere naturligt at være neutral.

En bevidsthed om, hvad vi bruger vores energi til… i kærlig opmærksomhed på, at det vi lyser på – det får vi mere af 🌞

Lys på det, du ønsker mere af ⭐️

Vær neutral overfor det, som ikke er hensigtsmæssigt for dig, og som ligger udenfor din “banehalvdel” 🥰

❤🧡💛💚💙💜🤍

Fortsæt med at læseNEUTRALITET

TILGIVELSE

Tilgiv en anden person ⭐️
Kender du følelsen af at bære nag, være vred, frustreret eller ked af det over noget, som en anden person har udsat dig for?

Tilgiv dig selv ⭐️
Eller følelsen af, at du pisker dig selv på grund af en handling eller et handlingsmønster som du fortryder – eller skammer dig over?

Så er du sikkert også bekendt med, hvor meget det fylder i dine tanker – og i dit hjerte 😥

Det er virkelig energitungt, at gå med følelser som nag, vrede og frustration, uanset om følelsen er generet af én selv, eller en anden person.

Et redskab til at forløse denne følelse -.og skabe plads til healing og lys af det skete, er tilgivelse ⭐️

Tilgivelse lyser handlingen op, og giver plads til at se på det skete med neutralitet og kærlighed. Det er som at se på situationen med englenes øjne.

Min oplevelse er, at tilgivelse giver fred i sindet og baner vejen for en mere selvkærlig opfattelse af sig selv – og sætte sig fri til at være neutral overfor en anden person.

Der er så meget power i at tage et bevidst valg om at tilgive sig selv eller en anden, og dermed tage ansvaret hjem på egen banehalvdel.

Og det vidunderlige er jo, at du kan tilgive uden at sige det højt – eller søge den andens accept. Blot du ønsker det. Bed gerne dine engle og guider om hjælp om at være i tilgivelsens energi 🥰

Fortsæt med at læseTILGIVELSE