Hvad betyder det?
Da jeg var til healing første gang, fik jeg besked om, at mine ben var krydsede, og at jeg “spændte ben” for min egen jordforbindelse… 🙈
Healingen rettede op på min jordforbindelse, og energien kunne strømme frit fra mig og ind i Moder Jord 🌟
Jeg havde aldrig haft fokus på grounding, men blev bevidst om, at jeg måtte prioritere nogle gode rutiner, dagligt, for at sikre en stærk jordforbindelse.
Naturen har altid kaldt på mig, hvad enten det har været på hesteryg, mountainbike – eller mine elskede vandreture, som er blevet favorit nr. 1 👣🌳🌟
Yoga – hjemme på yogamåtten – er også blevet min “go to”. Jeg elsker den ro, som det giver til kroppen 🙏
Og så naturligvis regelmæssig englehealing – ca. hver 4.-6. uge 😇❤️
Det fører mig til at fortælle om, hvordan en healing starter hos mig:
En healing starter ved, at jeg sidder et stykke tid ved fødderne hos den smukke sjæl, som har fundet vej til min briks.
Det er igennem fødder, knæ og hofter, at energierne arbejder med jordforbindelsen, som er så vigtig for vores tilknytning til Moder Jord 🌍
Det handler om at kunne mærke sig selv – at have “‘begge ben på jorden”, at stå ved sig selv og sine behov, ønsker og drømme.
I en travl hverdag sker det ofte, at vi glemmer at standse op, og nyde de små mirakler i og omkring os. Vi forsvinder “op i hovedet” og kan opleve stress og bekymring, som i mange tilfælde er grundløse. Vi kan vakle i vores egne beslutninger og meninger, og have svært ved at sætte grænser og sige fra.