GROUNDING – JORDFORBINDELSE

Hvad betyder det?

Da jeg var til healing første gang, fik jeg besked om, at mine ben var krydsede, og at jeg “spændte ben” for min egen jordforbindelse… 🙈

Healingen rettede op på min jordforbindelse, og energien kunne strømme frit fra mig og ind i Moder Jord 🌟

Jeg havde aldrig haft fokus på grounding, men blev bevidst om, at jeg måtte prioritere nogle gode rutiner, dagligt, for at sikre en stærk jordforbindelse.

Naturen har altid kaldt på mig, hvad enten det har været på hesteryg, mountainbike – eller mine elskede vandreture, som er blevet favorit nr. 1 👣🌳🌟

Yoga – hjemme på yogamåtten – er også blevet min “go to”. Jeg elsker den ro, som det giver til kroppen 🙏

Og så naturligvis regelmæssig healing – ca. hver 4.-6. uge 😇❤️

Det fører mig til at fortælle om, hvordan en healing starter hos mig:

Jeg åbner altid et helligt rum i min klinik, inden jeg modtager en smuk sjæl til healing.

Indledningsvis tager vi en snak om, hvad der har bragt vedkommende til healing hos mig.

Healingen starter med, at jeg sidder et stykke tid ved fødderne hos den smukke sjæl, som har lagt sig til rette på briksen. Her åbner jeg et helligt rum omkring vedkommende.

Det er igennem fødder, knæ og hofter, at energierne arbejder med jordforbindelsen, som er så vigtig for vores tilknytning til Moder Jord 🌍 

Det handler om at kunne mærke sig selv – at have “‘begge ben på jorden”, at stå ved sig selv og sine behov, ønsker og drømme.

I en travl hverdag sker det ofte, at vi glemmer at standse op, og nyde de små mirakler i og omkring os. Vi forsvinder “op i hovedet” og kan opleve stress og bekymring, som i mange tilfælde er grundløse. Vi kan vakle i vores egne beslutninger og meninger, og have svært ved at sætte grænser og sige fra.

Når det hellige rum er åbnet op, følger jeg intuitivt det, som jeg bliver guidet til. Jeg vil oftest bevæge mig fra fødderne op til den øvrige del af kroppen, sandsynligvis imens jeg taler et lyssprog, som kanaliseres igennem mig. Lyssproget er koder, som forstærker healingen. Lyssproget skal ikke forstås af vores hverdagsbevidsthed.

Når healingen afsluttes, lukker jeg det hellige rum omkring vedkommende, og forsegler healingen og lyskoderne ned i Moder Jord.

Skriv et svar