Mød Firkløveret – 4 ærkeengle

Når jeg stiller mig som healingskanal for de højtvibrerende lysvæsner i Universet, er Firkløveret altid en del af feltet.

Det er vores undervisere på Englehealeruddannelsen, Line og Louise, som har givet dem denne betegnelse.

Firkløveret består af ærkeenglene Michael, Raphael, Gabriel og Uriel.

De er tilknyttet hver sit grundelement, ild, jord, vand og luft.

Ærkeenglen Michael:
Michael arbejder igennem elementet ild 🔥 Han renser og frigør os for uhensigtsmæssige mønstre. Han bringer klarhed, power og beslutsomhed.
Han bærer et lyssværd som symbol. Hans energis farve er rød ❤️

Ærkeenglen Raphael:
Raphael er knyttet til elementet jord 🌱
Han healer både på det mentale, emotionelle og fysiske niveau.
Han har fokus på selvværd og tilgivelse.
Hans healende energi er violet. Han bærer merkurstaven som symbol.
Han er meget guidende og her opleves hans energi som grøn og lilla 💚💜

Ærkeenglen Gabriel:
Gabriel arbejder med elementet vand 💧 Gabriel er budbringer og blødgør et fastlåst ide- og tankemønster. Han healer på emotioner og psykiske blokeringer. Hans symbol er en lilje.
Energiens farve er blå 💙

Ærkeenglen Uriel:
Uriel er tilknyttet elementet luft 💨
Han afbalancerer energier og systemer i kroppen. Hans energi er ikke så visuel, som øvrige ærkeengle kan opleves, og han bliver derfor sjældent afbilledet.
Hans farve er mælkehvid, og hans energi opleves ofte som et lille vindpust 🌬

OBS
Nu beskrives ærkeenglene her som hankøn, men husk, at de er ren energi, og ikke personer i den forstand.
En engel er derfor ikke en mand eller en kvinde, men er både maskulin og feminin energi 🌈
Hos nogle engle er energien overvejende maskulin eller feminin, og derfor viser de sig som menneskelige skikkelser med køn, så vi bedre kan forholde os til dem 🥰

Fortsæt med at læseMød Firkløveret – 4 ærkeengle

DE 12 CHAKRAER 

Jeg har tidligere skrevet om de 7 primære chakraer ❤️🧡💛💚💙💜🤍

Når de 7 primære chakraer er renset godt igennem og energien flyder frit, vil du opleve lethed i energikroppen, som har sluppet tyngden af tungere energi ⭐️

Der er nu mulighed for at aktivere de 5 “nye” chakraer, som altid har været i din energikrop, men som har været passive, fordi vibrationen i din energikrop har været i 3D (3. dimensions energi).

De 5 “nye” chakraer kommer her – sammen med de 7 primære:

🟡 Stjerneportchakra
🟡 Sjælsstjernechakra
🟡 Kausalchakra
🤍 Kronechakra
💜 Pinealchakra
💙 Halschakra
💚 Hjertechakra
💛 Solar plexus chakra
🟡 Navlechakra
🧡 Harachakra
❤️ Rodchakra
🟡 Jordstjernechakra

Når de 5 “nye” chakraer bliver lysaktiveret, går du fra 3. dimensions bevidsthed til 5. dimensions bevidsthed – eller højere (5D+).

Du vil opleve:

🟡 En stærk jordforbindelse, tryghed og tillid til dit liv på jorden

🟡 Hjertekontakt og samhørighed med andre mennesker, dyr og planter

🟡 Samskabelse i stedet for konkurrence. Vi er alle én

🟡 Forbindelse til dit højere selv, din sjæl, din livsmission, din mesterenergi

🟡 Forbindelse til dit hjemmeunivers, at modtage lys, betingelsesløs kærlighed og visdom derfra

Fortsæt med at læseDE 12 CHAKRAER 

DE 7 CHAKRAER

Kender du de 7 primære chakraer?

De er en del af kroppens energicenter, og kan betragtes som energihjul. Når chakraerne er i balance, flyder energien frit.

De cirkulerer langs rygsøjlen og har hver sin farve.

🤍 Kronechakraet (toppen af hovedet)
💜 Pandechakraet (panden)
💙 Halschakraet (halsen)
💚 Hjertechakraet (ved hjertet)
💛 Solar plexus (over navlen)
🧡 Harachakraet (underlivet)
❤️ Rodchakraet (halebenet)

De 3 nederste chakraer er vores fundament, som forbinder os til jordens energifelt – Moder Jord 🌍

Det er via balance i rodchakraet, harachakraet og solar plexus, at vi sikrer jordforbindelse – grounding 🌱

De fleste af os går med ubalancer i vores nederste chakraer, og derfor starter en healing hos mig altid ved fødderne, og derfra “op” igennem chakraerne – og afslutning ved fødderne.

Der er yderligere 5 chakraer, som er i fokus under en healing. Dem skriver jeg snart om i et andet indlæg 🌟❤️🌟

PS… hvis du vil vide mere om jordforbindelse og grounding, så scroll længere ned på siden, hvor et af mine første indlæg handler om grounding 😊

Fortsæt med at læseDE 7 CHAKRAER

Vi kommer alle af lys 🌟

Vi kalder det noget forskelligt. Nogle kalder skaberenergien for Gud, andre kalder skaberenergien for Kilden, Ånden, Skaberen, Lyset, Universet, Den kosmiske Sol 🌟

Vi er alle skabt af det samme lys 🌟 Et lys, som er en uendelig kilde af ubetinget kærlighed og skaberkraft 🌟

Vi er derfor alle bærere af lyset. Det bor i alt og alle. Hos nogle mennesker er der skruet mere op for lyset, end hos andre. Det kan sammenlignes med en lyspære, hvor der kan være skruet mere eller mindre op.

Nogle af os går derfor med en energikrop af tung energi, hvor der ikke er skruet op for lyset. Andre går med en energikrop, hvor der er skruet op for lyset i forskellig styrke.

Med en tung energikrop, vil vi være meget ego-styrede, og typisk agere fra hovedet. Vi vil være bekymrede og frygtbaserede.

Med en lysere energikrop, vil vi være mere hjerte-styrede, og agere ud fra vores intention og mavefornemmelse. Vi vil opleve mere fred i os selv, mere kærlighed til os selv – og derfor også have overskud til kærlighed til alt og alle omkring os ❤

Jo mere vi er lyst op, vil vi også kunne lyse på andre mennesker, og derved løfte energien – kollektivt ❤

Healing med engleenergier og andre højtvibrerende energier er med til at løfte ens energi. Der renses ud i energikroppen, og chakraerne bringes i balance.

Meditation, yoga og ophold i naturen kan også være med til at bringe energikroppen i balance, og dermed bane vej for et energiløft.

Alt, hvad der giver glæde, er med til at løfte energien – det kunne også være sang og dans 💃🎶

Fortsæt med at læseVi kommer alle af lys 🌟

FJERNHEALING – hvordan?

Indrømmet… jeg var ret skeptisk, da jeg første gang hørte om fjernhealing… for hvordan kan det lade sig gøre?

Kort fortalt sker der præcis det samme under en fjernhealing, som når du er på briksen hos mig ⭐️

Det er fordi, at energierne er udenfor tid og rum. Det er kun vores fysiske krop, som er “begrænset” af tid og rum.

Ved en fjernhealing åbner jeg derfor et felt til kanaliseret healing, som hvis du er på min briks. 

I stedet for at have hænderne på eller i nærheden af dig, sker healingen under en energetisk forbindelse imellem mig – som kanal for energierne, og dig og din sjæl, som har sagt ja tak til healingen 💖

Nogle af de mest kraftfulde healinger, som jeg selv har modtaget – og givet, har været som fjernhealing, og jeg tror, at det skyldes en endnu dybere “overgivelse” til energierne, når man er i sit eget private rum 🥰

Hvis du har lyst til en kanaliseret fjernhealing, så send en personlig besked til mig 🙏

Vi aftaler et tidspunkt, hvor du skal afsætte 1 time, hvor du ligger dig godt tilrette derhjemme – uforstyrret.

Jeg sender en besked på Messenger, når jeg starter healingen, som varer 30 til 45 minutter. Ved afslutning sender jeg endnu en besked, og så kan vi ringe sammen om, hvad der er blevet oplevet ⭐️

Jeg trækker også et kort med et personligt budskab, som du vil få tilsendt som besked 🤩

Fortsæt med at læseFJERNHEALING – hvordan?

GROUNDING – JORDFORBINDELSE

Hvad betyder det?

Da jeg var til healing første gang, fik jeg besked om, at mine ben var krydsede, og at jeg “spændte ben” for min egen jordforbindelse… 🙈

Healingen rettede op på min jordforbindelse, og energien kunne strømme frit fra mig og ind i Moder Jord 🌟

Jeg havde aldrig haft fokus på grounding, men blev bevidst om, at jeg måtte prioritere nogle gode rutiner, dagligt, for at sikre en stærk jordforbindelse.

Naturen har altid kaldt på mig, hvad enten det har været på hesteryg, mountainbike – eller mine elskede vandreture, som er blevet favorit nr. 1 👣🌳🌟

Yoga – hjemme på yogamåtten – er også blevet min “go to”. Jeg elsker den ro, som det giver til kroppen 🙏

Og så naturligvis regelmæssig englehealing – ca. hver 4.-6. uge 😇❤️

Det fører mig til at fortælle om, hvordan en healing starter hos mig:

En healing starter ved, at jeg sidder et stykke tid ved fødderne hos den smukke sjæl, som har fundet vej til min briks.

Det er igennem fødder, knæ og hofter, at energierne arbejder med jordforbindelsen, som er så vigtig for vores tilknytning til Moder Jord 🌍 

Det handler om at kunne mærke sig selv – at have “‘begge ben på jorden”, at stå ved sig selv og sine behov, ønsker og drømme.

I en travl hverdag sker det ofte, at vi glemmer at standse op, og nyde de små mirakler i og omkring os. Vi forsvinder “op i hovedet” og kan opleve stress og bekymring, som i mange tilfælde er grundløse. Vi kan vakle i vores egne beslutninger og meninger, og have svært ved at sætte grænser og sige fra.

Fortsæt med at læseGROUNDING – JORDFORBINDELSE

Hvordan foregår en healing?

Jeg får jævnligt et spørgsmål om, hvordan en healing foregår, hvad jeg gør, og hvordan det opleves.

Jeg vil prøve at beskrive det her 😊

Ved en healing stiller jeg mig til rådighed som kanal for engleenergier og andre højtvibrerende lysvæsner, som giver dig den healing som du har brug for.

Du vil blive renset godt igennem for gammel og tungere energi i din energikrop, og du vil blive fyldt med lysende energi.

Det er meget forskelligt, hvordan man oplever healingen.

Når jeg selv bliver healet, mærker jeg snurren i mine underarme, hænder og fødder, og kan nærmest føle mig låst til madrassen 😊

Jeg mærker også energi igennem kroppen – enten som kulde eller varme.

Nogle gange ser jeg lys, farver, symboler og billeder bag mine lukkede øjne.

Efter en healing har jeg altid følt lethed i krop og sind, glæde og taknemmelighed. En følelse af at være i balance 🌟❤️

Fortsæt med at læseHvordan foregår en healing?

Englehealing

Jeg har afsluttet englehealeruddannelsen hos Engleskolen Danmark i slutningen af januar 2023, og er eksamineret englehealer 💖

Jeg tilbyder følgende healing:

BASIS healing – til dig, som ønsker at skabe mere balance i dit energisystem. Healingen hjælper med at fjerne de blokeringer, som skaber ubalancen.

INDRE BARN healing – til dig, der oplever at sidde fast i tanke- og handlingsmønstre, som er begrænsende, eller føler et manglende selvværd og har svært ved at føle glæde. Forløb over 3 gange med 3-4 ugers interval.

KARMISK healing – til dig, som ønsker selvudvikling og mulighed for læring på sjælsplan. Forløbet hjælper dig med at slippe tunge energier og gamle mønstre, som blokerer dig, enten bevidst eller ubevidst. Forløb over 7 gange med ca. 4 ugers interval.

Healingen kan foregå hos mig – eller via fjernhealing. Alle healinger varer 45 minutter + indledning og afrunding. Du skal derfor afsætte 1 time.

Skriv til mig – og så kan vi aftale en tid for healing og lysaktivering 🌟❤🌟

Fortsæt med at læseEnglehealing