I torsdags – 9. november – kunne jeg mærke, at naturen kaldte. Jeg havde behov for at overgive mig til naturens beroligende energi og visdom. Undervejs tog denne tekst sin form.

Som I nok har opdaget, så elsker jeg at samarbejde og samskabe med kolleger i feltet af lysarbejde, hvad enten det er kolleger med samme afsæt i englehealing som mig – eller om det er kolleger, der er kaldet ud på en anden trædesten som lysarbejder, fx som lydhealer, fodlæser eller Bachs Blomsterterapeut.

Det er så lærerigt at opleve hinandens måder at folde lysarbejdet ud på. Hvordan vi – ud fra hvert vores afsæt kan binde energiarbejdet sammen – og mødes i et fælles sprog. Påmindelsen om, at vi ikke behøver at være ”all in one” og kunne det hele selv, men at vi skal have tilliden til at samarbejde og spille hinanden gode. Folde hinandens fulde potentiale ud – til glæde for alle de smukke sjæle, som tiltrækkes af hver vores energi.

Jeg er meget optaget af, at vi alle bærer vores unikke kerne ind i det felt, som vores lysarbejde tager sit afsæt i. At der er en mening med, at vi alle sammen står som fyrtårne – med hver vores lysende kerne, og derfor tiltrækker hver af de smukke sjæle, som har behov for hjælp til at skabe en bedre balance i sin fysiske krop og energikroppen (den mentale, følelsesmæssige og åndelige krop).

Som englehealer har jeg gennemført den samme uddannelse og fået den samme ramme som alle mine kolleger, der har studeret på Engleskolen.
Derudover trækker vi hver især på alt det som vi er – i vores unikke kerne – og det som vi har lært af det levede liv.
Det er magisk, og derfor vil vi også – som englehealere – stå som hvert vores unikke fyrtårn og lyse for præcis de smukke sjæle, som tiltrækkes af hver vores unikke energi.

For mig er det fx naturligt at være kanal for lyssprog, hvilket kommer til udtryk ved, at jeg lader et – for os – ukendt sprog flyde igennem mig, når jeg sidder i kanalen som healer.
Lyssproget opleves ofte, når jeg har smukke sjæle til healing på min briks, men kommer også mere og mere igennem, når jeg kanaliserer en meditation i fx kvindecirkler.
Jeg oplever ligeledes, at lyssproget gerne vil igennem, når jeg opholder mig i naturen, og så kan jeg mærke, hvordan min kontakt til træerne og til Moder Jord bliver forstærket.
Det er min erfaring, at lyssproget forstærker det healende lys, som flyder igennem mig som kanal (eller bro) – imellem det kosmiske hjerte og Moder Jords hjerte.

Hen over sommeren har jeg oplevet, at det i høj grad er de feminine energier, som træder ind i feltet, når jeg åbner kanalen. De står i feltet – feminine mestre, gudinder og formødre, som vækker den feminine visdom og healer den feminine side. Den feminine side, som er i os alle – kvinder og mænd, piger og drenge. Den feminine side som folder sig ud efter flere 1000 års maskulin dominans. Vi har alle sammen behov for balance og harmoni imellem det feminine og det maskuline.

Jeg oplever ligeledes, at traditioner fra gamle folkeslag og naturfolk trænger sig på. Runetegnene kalder på mig, og jeg er begyndt – intuitivt – at tegne dem på sten, som jeg finder på mine gåture.

Tillid er en del af min kerne. Jeg er i tillid til det, som kommer til mig. Det, som mærkes rigtigt – i hjertet.