Når “skallen” krakelerer, og vi ser lyset

For nylig havde jeg en smuk sjæl på briksen – i et forløb af 7 healinger (karmaforløb).

I sit klarsyn fik hun vist, at det nu er tid at ryste de sidste “skaller” af sig og lade sløret falde, så hun kan stå i sin fulde power og potentiale af lys og kærlighed 🔥💖

Det mindede mig om, at jeg længe har haft lyst til at visualisere dét at “vågne op” og blive opmærksom på, at der er så meget mere potentiale i os alle, end det, som vi mærker i 3. dimension.

Derfor denne tegning med en smuk sjæl, som titter ud af sin 3D skal – på vej til at bryde ud af skallen, og stå i det smukkeste lys af betingelsesløs kærlighed, også kaldet 5. dimension+ 🥰

Moder Jord og alle mennesker, som er inkarneret lige nu, oplever en kæmpe opvågning, hvor lyset strømmer ind til os fra Universet 🌌

Processen tog fart i 2012, hvor der energetisk blev åbnet op for lysportaler flere steder på Jorden. Flere og flere portaler åbner sig frem til 2032 💫

Lige nu er vi halvvejs i denne 20 årige periode, og der er mere højtvibrerende lys i Moder Jord og i alle os, som bor her, end nogensinde ⭐️

Derfor er vi også mange, som har mærket en forandring hos os selv i de seneste år – eller begynder at mærke sig selv på en anden måde ❤️

Flere og flere oplever en trang til at “finde hjem i sig selv”, og får sværere ved at gå på kompromis.

Det er en transformationsproces, hvor man kan få behov for støtte undervejs for at forstå, hvad det er, der sker 🥰

Det er en tid, hvor der er behov for at være selvkærlig og prioritere selvomsorg for at give plads til sin transformation fra 3D til 4D og 5D+ 💖

Det er et farvel til frygt, bekymringer, fastlåste tanker og mønstre 🔥

Det er goddag til flow, tillid, samskabelse, sjælsvisdom og sjælspotentiale 🌟

Fortsæt med at læseNår “skallen” krakelerer, og vi ser lyset

Vores KERNE – vores LYS – vores FLAMME

Vi har alle sammen en kerne af lys – vores indre flamme af gyldent lys, som er i os fra den dag vi blev født – inkarneret i en fysisk krop på Jorden 🌍

Dette indre lys kan nogle gange være svært at mærke i en hektisk hverdag, hvor vi ofte løber rundt i et hamsterhjul, og har svært ved at finde tid til den selvomsorg og ro, som skal til for at mærke egne behov, ønsker og drømme 🥰

Det indre lys kan være “pakket” ind i lag af uhensigtsmæssige mønstre, rutiner og vaner, som kan skabe ubalance i energikroppen, og vi kan føle os tunge og triste 😥

Englehealing hjælper med at fjerne de blokeringer, som skaber ubalancen 😇

Man kan sige, at der fjernes – eller løsnes – et “lag fra løget”.

Ved regelmæssig healing, kan man opnå en bedre kontakt til sin kerne af lys, en energibevidsthed, hvor det bliver naturligt at mærke, om det er ens egen energikrop, som er “tung”, eller om det er energi fra ens omgivelser, der påvirker energikroppen 🔥

❤ 🧡 💛 💚 💙 💜 🩶

Fortsæt med at læseVores KERNE – vores LYS – vores FLAMME

INDRE BARN HEALING

Jeg tilbyder healing af indre barn i et forløb over 3 gange 🥰

MEN hvad er “det indre barn”?

Det indre barn er den del af vores psyke, som har rod i vores barndom.

Det indre barn er energetisk en del af harachakraet 🧡

Når vi oplever fastlåste handle- eller tankemønstre – eller følelser som er begrænsende, så har det ofte rod i oplevelser, som vi havde i barndommen.

Det er ikke sikkert, at vi kan huske disse oplevelser, men de har lagret sig i det ubevidste.

Vi kan derfor – ubevidst – trække på en selvforståelse, som har sin rod i det indre barn.

Et indre barn i ubalance kan fx give grundfølelser som:

⚫️ Manglende selvværd
⚫️ Manglende selvtillid
⚫️ Skyld og skam
⚫️ Vrede
⚫️ Selvkritik

Healing af det indre barn kan skabe balance og transformere grundfølelserne til fx:

🧡 Selvkærlighed
🧡 Tillid
🧡 Glæde
🧡 Spontanitet
🧡 Kreativitet

Billedet er fra kortsættet “Din engle guide” af Kyle Gray 🥰

Fortsæt med at læseINDRE BARN HEALING

MANIFESTERING og “DET FORSTYRRENDE EGO”…

For et stykke tid siden lyttede jeg til et webinar med undervisning af Line og Louise fra Engleskolen, hvor temaet var “Manifestering i kvantum”.

Det var vildt spændende og jeg har “rodet” med nogle tegninger, som jeg fik inspiration til under den efterfølgende healing- og lysaktivering til mit kvantumfelt, som jeg gerne vil dele ⭐️

I tiden efter har jeg øvet mig i at være i tillid til, at det som måtte være mit behov/ønske (eller noget endnu bedre), ville gå i opfyldelse, når det er guddommelig timing 😇

🕯❤️🕯🧡🕯💛🕯💚🕯💙🕯💜🕯🤍🕯

Her kommer nogle pointer fra webinaret – om manifestering i kvantum:

Kvantum er flydende energi (udenfor tid og rum). Vi er én enhed – forbundet med alt ⚛️

Ved manifestering i kvantum, lægges ønsket ind i kvantumfeltet – og overgives til energierne:

Åbn en lysportal eller andet ritual, fx med lys, krystaller eller englekort:

⭐️ Giv slip på det ønskede, og find fred med udfaldet

⭐️ Slip kontrol og frygt

= væk fra den lineære tankegang (årsag-virkning)… væk fra tidslinjen

= vi skal være i hjertefrekvens (mere hjerte, mindre ego)

= mindre “jeg-menneske” (3D), mere lysvæsen (5D+)

= fokus på samskabelse fremfor individuelt fokus

Hvordan kommer man fra 3D til 5D+?

🌳 Vær i naturen
😇 Healing
🧘 Meditation

I 5D+ er vi på midteraksen – i mesterenergi:

= højtvibrerende lysvæsen
= power
= nærvær i nuet

Fortsæt med at læseMANIFESTERING og “DET FORSTYRRENDE EGO”…

Vi kommer alle af lys 🌟

Vi kalder det noget forskelligt. Nogle kalder skaberenergien for Gud, andre kalder skaberenergien for Kilden, Ånden, Skaberen, Lyset, Universet, Den kosmiske Sol 🌟

Vi er alle skabt af det samme lys 🌟 Et lys, som er en uendelig kilde af ubetinget kærlighed og skaberkraft 🌟

Vi er derfor alle bærere af lyset. Det bor i alt og alle. Hos nogle mennesker er der skruet mere op for lyset, end hos andre. Det kan sammenlignes med en lyspære, hvor der kan være skruet mere eller mindre op.

Nogle af os går derfor med en energikrop af tung energi, hvor der ikke er skruet op for lyset. Andre går med en energikrop, hvor der er skruet op for lyset i forskellig styrke.

Med en tung energikrop, vil vi være meget ego-styrede, og typisk agere fra hovedet. Vi vil være bekymrede og frygtbaserede.

Med en lysere energikrop, vil vi være mere hjerte-styrede, og agere ud fra vores intention og mavefornemmelse. Vi vil opleve mere fred i os selv, mere kærlighed til os selv – og derfor også have overskud til kærlighed til alt og alle omkring os 💗

Jo mere vi er lyst op, vil vi også kunne lyse på andre mennesker, og derved løfte energien – kollektivt 💗

Healing, hvor du er indhyllet i et helligt rum af guddommeligt lys, kan være med til at åbne dit hjertelys – din kerne af guddommeligt lys, og du får mulighed for at samarbejde med de guddommelige lysvæsner, som træder ind og healer på det, som “larmer” mest i din energikrop. Der bliver renset ud og lysaktiveret i din energikrop, og chakraerne bringes i balance.

Meditation, yoga og ophold i naturen kan også være med til at bringe energikroppen i balance, og dermed bane vej for et energiløft.

Alt, hvad der giver glæde, er med til at løfte energien – det kunne også være sang og dans 💃🎶

Fortsæt med at læseVi kommer alle af lys 🌟

FJERNHEALING – hvordan?

Indrømmet… jeg var ret skeptisk, da jeg første gang hørte om fjernhealing… for hvordan kan det lade sig gøre?

Kort fortalt sker der præcis det samme under en fjernhealing, som når du er på briksen hos mig ⭐️

Det er fordi, at energierne er udenfor tid og rum. Det er kun vores fysiske krop, som er “begrænset” af tid og rum.

Ved en fjernhealing åbner jeg derfor et felt til kanaliseret healing, som hvis du er på min briks. 

I stedet for at have hænderne på eller i nærheden af dig, sker healingen under en energetisk forbindelse imellem mig – som kanal for energierne, og dig og din sjæl, som har sagt ja tak til healingen 💖

Nogle af de mest kraftfulde healinger, som jeg selv har modtaget – og givet, har været som fjernhealing, og jeg tror, at det skyldes en endnu dybere “overgivelse” til energierne, når man er i sit eget private rum 🥰

Hvis du har lyst til en kanaliseret fjernhealing, så send en personlig besked til mig 🙏

Vi aftaler et tidspunkt, hvor du skal afsætte 1 time, hvor du ligger dig godt tilrette derhjemme – uforstyrret.

Jeg sender en besked på Messenger, når jeg starter healingen, som varer 30 til 45 minutter. Ved afslutning sender jeg endnu en besked, og så kan vi ringe sammen om, hvad der er blevet oplevet ⭐️

Jeg trækker også et kort med et personligt budskab, som du vil få tilsendt som besked 🤩

Fortsæt med at læseFJERNHEALING – hvordan?

GROUNDING – JORDFORBINDELSE

Hvad betyder det?

Da jeg var til healing første gang, fik jeg besked om, at mine ben var krydsede, og at jeg “spændte ben” for min egen jordforbindelse… 🙈

Healingen rettede op på min jordforbindelse, og energien kunne strømme frit fra mig og ind i Moder Jord 🌟

Jeg havde aldrig haft fokus på grounding, men blev bevidst om, at jeg måtte prioritere nogle gode rutiner, dagligt, for at sikre en stærk jordforbindelse.

Naturen har altid kaldt på mig, hvad enten det har været på hesteryg, mountainbike – eller mine elskede vandreture, som er blevet favorit nr. 1 👣🌳🌟

Yoga – hjemme på yogamåtten – er også blevet min “go to”. Jeg elsker den ro, som det giver til kroppen 🙏

Og så naturligvis regelmæssig healing – ca. hver 4.-6. uge 😇❤️

Det fører mig til at fortælle om, hvordan en healing starter hos mig:

Jeg åbner altid et helligt rum i min klinik, inden jeg modtager en smuk sjæl til healing.

Indledningsvis tager vi en snak om, hvad der har bragt vedkommende til healing hos mig.

Healingen starter med, at jeg sidder et stykke tid ved fødderne hos den smukke sjæl, som har lagt sig til rette på briksen. Her åbner jeg et helligt rum omkring vedkommende.

Det er igennem fødder, knæ og hofter, at energierne arbejder med jordforbindelsen, som er så vigtig for vores tilknytning til Moder Jord 🌍 

Det handler om at kunne mærke sig selv – at have “‘begge ben på jorden”, at stå ved sig selv og sine behov, ønsker og drømme.

I en travl hverdag sker det ofte, at vi glemmer at standse op, og nyde de små mirakler i og omkring os. Vi forsvinder “op i hovedet” og kan opleve stress og bekymring, som i mange tilfælde er grundløse. Vi kan vakle i vores egne beslutninger og meninger, og have svært ved at sætte grænser og sige fra.

Når det hellige rum er åbnet op, følger jeg intuitivt det, som jeg bliver guidet til. Jeg vil oftest bevæge mig fra fødderne op til den øvrige del af kroppen, sandsynligvis imens jeg taler et lyssprog, som kanaliseres igennem mig. Lyssproget er koder, som forstærker healingen. Lyssproget skal ikke forstås af vores hverdagsbevidsthed.

Når healingen afsluttes, lukker jeg det hellige rum omkring vedkommende, og forsegler healingen og lyskoderne ned i Moder Jord.

Fortsæt med at læseGROUNDING – JORDFORBINDELSE

Hvordan foregår en healing?

Jeg får jævnligt et spørgsmål om, hvordan en healing foregår, hvad jeg gør, og hvordan det opleves.

Jeg vil prøve at beskrive det her 😊

Som healer er jeg broen imellem dig, som ønsker healing, og de højtvibrerende energier, som træder ind i dit “hellige rum” for at heale og lysaktivere på det, som du (din sjælsbevidsthed) er klar til at forløse. Jeg er kanalen, som åbner det hellige rum omkring dig, hvor der kun er adgang for lysvæsner, der tjener Gudskilden og det evige levende lys. Du vil muligvis opleve, at jeg taler et lyssprog under healingen. Lyssproget skal forstås som frekvens og koder, som forstærker healingen – men som vi ikke kan forstå med vores almindelige hverdagsforstand. Når healingen er afsluttet, lukker jeg det hellige rum omkring dig, så du er beskyttet af den healing, som er foregået.

Alle mennesker kan have glæde af en healing indenfor denne ramme – og det handler ikke om at skulle tro på noget bestemt. Man skal blot sige “ja tak” til healingen – og overgive sig til energierne i det hellige rum.

Det er meget forskelligt, hvordan man oplever healingen.

Når jeg selv bliver healet, mærker jeg snurren i mine underarme, hænder og fødder, og kan nærmest føle mig låst til madrassen 😊

Jeg mærker også energi igennem kroppen – enten som kulde eller varme.

Nogle gange ser jeg lys, farver, symboler og billeder bag mine lukkede øjne.

Efter en healing har jeg altid følt lethed i krop og sind, glæde og taknemmelighed. En følelse af at være i balance 🌟❤️

Fortsæt med at læseHvordan foregår en healing?